Patch Masters - Bringer Halloween til Danmark en sjæl af gangen. Halloween daterer helt tilbage til den oldgamle keltiske festival Samhain (udtalt sow-in).
Kelterne, der for 2000 år siden boede i det område vi nu kalder for Irland, Storbritannien og det nordlige Frankrig, fejrede deres nytår den 1. november. Den dag markerede enden af sommeren og høsten, og begyndelsen af den mørke og kolde vinter – en tid på året, som ofte blev forbundet med menneskers død. Kelterne mente, at på natten før det nye år, blev grænserne mellem de levendes og de dødes rige udvisket. Om aftenen den 31. oktober fejrede de så Samhain, da man mente at de afdødes ånder vendte tilbage til jorden. Ud over at bringe uheld og ødelægge høsten, mente Kelterne også at tilstedeværelsen af de afdødes sjæle gjorde det meget nemmere for druiderne og de keltiske præster at spå om fremtiden. For et folk der var offer for moder naturs vrede, så var disse profetier en yderst vigtig form for tryghed og vejledning gennem den lange og mørke vinter.
For at fejre denne højtid, lavede druiderne store bål, hvor folk mødtes for at brænde deres afgrøder og ofre dyr til de keltiske guder.
Under festlighederne havde kelterne kostumer på, hovedsageligt bestående af dyrehoveder og skind og forsøgte så at spå om hinandens fremtid. Når festen var ovre, tog de hjem og tændte op i deres egne ildsteder, som de havde slukket tidligere på aftenen, med gløderne fra det hellige bål som så skulle beskytte dem gennem den kommende vinter.
I ca. år 43 havde romerne invaderet den største del af kelternes rige.  I de godt 400 år som romerne herskede over kelternes lande, blev to festivaler af romersk oprindelse blandet sammen med den keltiske højtid Samhain.  
Den ene af de to var Feralia, en dag i den sene del af oktober hvor romerne mindedes bortgangen af de døde. Den anden var dagen hvor de ærede Pomona, den romerske gudinde for frugt og træer. Pomonas symbol var et æble, og sammenblandingen ind i Samhain forklarer muligvis hvorfor det blev til tradition at ”dykke” efter æbler til Halloween i dag.
I 800 årene havde den kristne indflydelse spredt sig ind i de keltiske lande. I det 7. århundrede erklærede Pave Boniface IV, 1. november for Alle Helgens Dag, en tid hvor man kunne ære sine helgener og martyrer. I dag er det en meget udbredt mening, at Paven prøvede at erstatte den keltiske dødes festival med en lignende, men kirke-godkendt helligdag i stedet for. Denne højtidelighed blev også kaldet for All-Hallows eller All-Hallowmas, og natten før – den nat der var Samhain – blev til All-Hallows-Eve (Alle Helgens Aften) og sidenhen Halloween. Endnu senere, i 1000 årene, gjorde kirken d. 2. november til Alle Sjæles Dag, for at ære de døde. Det blev fejret på lignende måde som Samhain, med store bål, parader og folk der klædte sig ud som helgener, engle og djævle. Sammen blev det hele så til Halloween.
 
Den Amerikanske ”trick-or-treat” tradition, daterer formentlig tilbage til de tidlige Alle Sjæles Dag parader i England. Under festlighederne tiggede de fattige borgere om mad, og man gav dem en slags kager der blev kaldt for ”sjæle-kager”, i bytte for at de ville bede for kagegivernes afdøde familier. 
Uddelingen af disse ”sjæle-kager” fik stor opbakning fra kirken, da det var en god måde at erstatte den oldgamle hedenske tradition, hvor man stillede mad og vin ud til omvandrende sjæle, med. Denne nye skik, der blev kendt som ”going a-souling”, blev senere populær blandt børn, der gik fra hus til hus og fik øl, mad og penge.
Traditionen med at klæde sig ud til Halloween har både europæiske og keltiske rødder. For hundrede af år siden var vinteren en usikker og skræmmende tid. Det var ofte at man ikke havde noget mad, og for de mange mennesker der var bange for mørket, var de korte og kolde vinterdage fyldte med bekymringer. På Halloween nat, mente man at spøgelserne vendte tilbage til vores verden og folk var bange for at møde dem hvis de forlod deres hjem efter mørkets frembrud. For at undgå at blive genkendt af spøgelserne, tog man masker på, når man forlod sit hjem, så spøgelserne blot ville tro at man var en af de andre ånder. Man satte også skåle med mad uden for sin dør på Halloween nat, for at tilfredsstille ånderne, og for at undgå at de prøvede at komme ind i ens hjem.

Da europæerne immigrerede til Amerika, bragte de deres adskillige Halloween skikke med sig. På grund af den stærk protestantiske tro der karakteriserede New England i det 18. århundrede, var det at fejre Halloween meget begrænset.
Det var en langt mere almindelig skik i Maryland og de sydlige kolonier, og som de forskellige former for tro og traditioner fra diverse etniske grupper, såvel som de indfødte amerikanere, blev blandet, blev der skabt en speciel amerikansk version af Halloween. I begyndelsen var det en form for lege-fester der blev offentligt holdt for at fejre høsten. Naboer mødtes for at fortælle historier om de døde, spå om hinandens fremtid, danse og synge. De tidlige Halloween-fester handlede også om at fortælle en masse spøgelseshistorier og om at lave sjov og ballade. I midten af det 19. århundrede var årlige efterårsfester almindelige, men Halloween blev stadig ikke fejret i hele landet.
I den anden halvdel af det 19. århundrede flokkedes immigranter til Amerika. De nye immigranter, specielt de millioner af irere der flygtede fra den enorme hungersnød i Irland i 1846 (som skyldtes sygdom i landets kartoffelafgrøder), havde en stor rolle i at gøre Halloween til en nationalt fejret dag. Inspireret af de irske og engelske traditioner, begyndte amerikanerne at klæde sig ud og gå fra hus til hus for at bede om mad og penge, en skik der senere blev til den nuværende ”trick-or-treat” tradition. Unge kvinder mente at på Halloween, kunne de spå om deres fremtidige ægtemand ved at lave forskellige tricks med garn, æbleskræller eller spejle.
Sent i 1800 tallet, var der et stort ryk i Amerika, for at gøre Halloween til en helligdag der handlede mere om fællesskabet og samvær, end om spøgelser, ballade og trolddom.
I begyndelsen af 1900 tallet, var Halloween fester for både børn og voksne blevet den mest almindelige måde at fejre dagen på. Festerne var fokuseret på lege, sæsonens mad og festlige kostumer. Forældre blev opfordret af aviserne og de indflydelses rige i samfundet til at fjerne alt det groteske og uhyggelige fra Halloween festlighederne. På grund af den indsats, mistede Halloween det meste af de overtroiske og religiøse overtoner i begyndelsen af det 20. århundrede.
I 1920’erne og 1930’erne var Halloween blevet til en trosfri, men samfundsbaseret helligdag, men parader og store byfester som hovedattraktioner. Trods den store indsats fra mange skoler og bysamfund, begyndte vandalisme at hærge Halloween i mange områder gennem denne periode. I 1950’erne fik man med succes begrænset vandalismen og Halloween var blevet til en helligdag, som mest var rettet mod unge. På grund af de mange børn igennem 50’ernes baby-boom, blev festerne flyttet fra byens forsamlingshuse ud til skoler og private hjem, hvor det var noget nemmere at imødekomme gæsterne. Mellem 1920’erne og 1950’erne blev den ældgamle tradition med ”trick-or-treating” også genoplivet.  ”Trick-or-treating” var en relativt billig måde for et helt samfund at deltage i Halloween sammen på. I teorien kunne familier undgå at børn og unge i området lavede ballade og vandalisme, ved at give dem små godter. En ny amerikansk tradition var blevet skabt og den har kun vokset siden. I dag bruger amerikanerne omkring 6,9 milliarder dollars årligt på Halloween, hvilket gør det til landets anden største kommercielle helligdag.
 Historien om Halloween 4400, Kalundborg          Mobile: 42 28 00 55     15:00-20:00 ©2008 Patch Masters          CVR-nr: 31641101          Best Viewed: 1280 x 1024