4400, Kalundborg          Mobile: 42 28 00 55     15:00-20:00 ©2012 Patch Masters          CVR-nr: 31641101          Best Viewed: 1280 x 1024 Græskar: Da man efterhånden nemt kan få fat I græskar I Danmark og det er ved at blive meget populært at have et flot skåret græskar til pynt foran ens hjem, så er denne side et godt sted at starte. Her har vi valgt at dele denne sektion op i tre dele for at gøre det mere overskueligt. Derudover har vi tilføjet en fjerde kategori til de små trolde der er for unge til at have med skarpe genstande at gøre.
 
At vælge det rigtige græskar: Det er meget vigtigt når man vælger et græskar at man ved hvad man leder efter. Da vi har set alt for mange danskere i det lokale supermarked med et grønne eller mugne græskar i deres indkøbsvogne, mener vi at det er vigtigt at give jer et par gode råd om hvordan man kan se forskellen på et gammelt slasket græskar og et frisk og sundt et. Voksne bør vælge et græskar med samme omhu som man ville vælge en ægtefælle. Der er ikke nogen der vil have en gusten klump siddende i hjørnet og sprede en rådden lugt.  J

Det er helt op til en selv hvilke form og størrelse græskar man foretrækker. Det valgte græskar bør have en sund orange farve, det må gerne være en smule grønt her og der, men helst ikke for meget da dette betyder at det ikke er modent og vil være vældigt besværligt at skære. Derudover skal man skrabe det rigtigt grundigt ud indeni, indtil kødet er ca. 2,5 til 3cm tykt. Dit græskar må gerne have et par skræmmer eller flere hvis man synes, men din skabelon vil generelt ikke side særligt godt på et græskar der kunne have været Pinhead (Hellraiser) i et tidligere liv. Det er MEGET vigtigt aldrig at købe et græskar der har bløde pletter eller er der har mug på; disse græskar vil langt fra holde ugen ud efter man skær dem. Sørg derefter for at dit græskar har en flot jævn overflade til at skære dit mønster i. Jo større overfladen er, jo større et mønster kan man lave.

Forberedelse og Skæring: Den anden største fejl folk begår i Danmark når man laver ”Jack-o-Lanterns” er den måde man forbereder sit græskar på og at der er nødvendigt at holde sig til de basale former (de trekantede øjne og næse og halvmåne munden med en tand eller to) og at man bør skære dem ude med at for store køkkenknive og haveredskaber.

De bedste redskaber: Små skarpe knive eller save beregnet til græskar skæring, en tegnestift eller hattenål, tape, papir, et par sakse, blyant eller kuglepen og enten en ske eller en græskarskovl til at grave indvoldene ud.

Udhuling: Det første du skal gøre er at skære eller save et hul i toppen af dit græskar. Normalt skære vi selv toppen rundt langs kanten, i for af et græskar med ”stilken” vendt mod bagsiden af græskaret, for at kunne se hvilke vej toppen skal side når græskaret er færdigt. Skær hullet i en indadvendt \ / vinkel for at undgå at når dit græskars udøde stadie begynder at famle, at toppen ikke falder ned igennem hullet. Sørg for før du begynder at skære at dit hul bliver stort nok til at få hånden ned i mens du holder på dit lys eller en græskar lampe.

Når græskaret er åbnet, så stik hånden i og begynd at hive indvoldene ud. Ligesom når man balsamere en mumie så skal organerne ud. Heldigvis har du netop udført det hvide snit på dit græskar og behøver ikke at hive hjernen ud gennem næsen på det. Når det meste af indmaden (alle de sjove strenge) og frøene er taget ud, så tager man en ske eller en græskarskovl og begynder at skrabe siderne til man får så glat en overflade som muligt. Jævn den lille ”bakke” på bunden så den bliver så flad som muligt, så dit lys kommer til at stå på en flad bund og lidt længere nede i græskaret. Bliv ved med at skrab indersiden af vægene til de er ca. 2,5 til 3cm tykke. Skær derefter alle strengene af bunden af din top, så den bliver ligeså pæn som resten.

Skabelon: De pæneste “Jacks” er dem der er lavet med en skabelon. Dem kan man enten købe eller lave selv. Senere vil i være i stand til at købe nogle i vores butik på siden, så indtil videre må du nøjes med at lave dine egne. Tegn hvad du har lyst til (noget simpelt er meget nemmere) på et stykke A4 papir eller større afhængig af hvor stort dit græskar er. Det er vigtigt at sørge for at der er luft mellem delene af dit design. Eksempel: I stedet for at lave et B så laver man et I3. Det kan være svært hvis man aldrig har set en græskarskabelon før så her har vi et billede af et vi tidligere har skåret. Billedet er copyright til Thomas Buchberg så hvis du finder på at vil bruge de så SKAL du spørge ham om lov først. For at kontakte ham kan du blot trykke på billedet og en browser vil føre dig til hans hjemmeside


Lig mærke til fingrene, hestens hoved og klovene såvel som græskaret i mønstret for at se hvad vi mener. Hvis disse dele ikke er intakte, ville designet ikke forblive en del af dit græskar.

Når du taper din skabelon til dit græskar: Klip kanten af din skabelon af uden at klippe alt for tæt på dit mønster. Nogen steder bliver man engang i mellem nødt til at klippe igennem mønstret for at få det til at passe bedre på dit græskar. Tape din skabelon fast på overfladen af dit græskar så det ligger så fladt som muligt.


At overføre dit mønster til dit græskar: Tag din tegnestift eller din hattenål og begynd stille og roligt at prikke langs linierne I dit mønster. Når du er nået hele vejer rundt om alt, så fjerner du din skabelon. Hvid dit mønster er svært at se så kan man tage en smule mel og gnubbe det på dit græskar, det får alle de huller man har lavet til at vise sig i en fin hvid farve.

At skære græskaret: Brug din lille kniv (til simple mønstre) eller din græskarsav og begynd stille og roligt at skære/save rundt langs hullerne i dit mønster fra prik til prik. Start med midten og arbejd udad. Personligt foretrækker vi at lade stykkerne side i græskaret til vi er færdige med at skære det hele. Dette giver dit græskar en smule mere stabilitet. Skær/sav forsigtigt og pas på ikke at lægge tryk på dit græskar der hvor du allerede har skåret. Når du er helt færdig med at skære, så fjerner du alle stykkerne fra dit græskar. Vi gør dette ved at stikke vores sav i dem og trække dem ud eller ved at forsigtigt trykke dem ind. Nu er du klar til at tage dit nyligt udøde græskar til vandhanen for at rense alt det ekstra græskar snask af ydersiden og ud af indersiden. Der er ikke noget i vejen med at lade indersiden af dit græskar være fugtigt efter dåben i det udøde liv som en ”Jack”.

Bevaring: Nu da du er blevet færdig med at skære dit græskar mangler du bare at tænde det med et fyrfadslys eller et græskarlys og prøve at bevare det så lang tid som muligt. Der er mange forskellige måder at prøve at bevare et græskar på, nogle har vi prøvet, andre har vi ikke, vi kan fortælle fra vores erfaring hvad der har virket bedst for os. Hvert græskar er forskelligt og nogle ting virker bedre end andre. 

Udtørring: Da du nu har taget alle indvoldene ud og lavet adskillige lufthuller så er det uundgåeligt at dit græskar tørre ud. Nogle vil anbefale at man skal smøre sit græskar ind i vaseline for at bevare fugtigheden. Det er dog ikke en metode vi har prøvet, men det kan vel ikke skade. Vi anbefaler at holde dit græskar vådt. Det kan man gøre på flere forskellige måder. En af dem er at hælde vand på dit græskar om dagen. I år fyldte vi vores badekar op med is koldt vand og lod dem stå i det om dagen. Det virkede ret godt for os, og vi var i stand til at bevare vores græskar i næsten 2 ½ uge. Lige meget hvad for en metode man bruger, så bør man holde sit græskar i et køligt sted med skygge om dagen, og bed til hvad end gud(er) du har at Danmark for en ordentlig bunke sne, der kan ligge dit græskar i det perfekte kapel.  

Mug: Et andet helt almindeligt problem er mug. Det eneste man kan gøre mod mug er at putte husholdnings sprit på det område der er ved mugne og håbe på det bedste. Det er ikke en helt idiotsikret måde, men normalt når er græskar begynder at mugne har man gerne et par dage til at nyde sin nye ven og forberede sig til at tage afsked med det.   

Bløde dele: Vi er kede af at fortælle at når dit græskar er blødt er der intet du kan gøre for at undgå at dit græskar stiller træskoene. Det eneste du kan gøre er at prøve at nyde det et lille stykke tid længere før du tager det til kompostbunken. Husk at dit græskars sidste nummer vil være at falde fra hinanden når du bære det til kompostbunken, og dækker dig i græskarslim og snask før det rammer jorden med et ordentligt splat, der giver en lyst til bare at lade den sidste hvile blive på vejen til kompostbunken i stedet for i den.

De små trolde: I denne del vil vi takle hvad de små trolde der er for unge til at have med skarpe ting at gøre kan lave i stedet for at skære et græskar ud. Vi vil hermed pointere at man bør aldrig undervurdere et barns evner. Min yngste niece er kun 5 år gammel og kan skære græskar. I år har min mands kusines søn, der er 6 år gammel, skåret sit første græskar med en skabelon og han vandt en lokal græskarskærings konkurrence i sin aldersgruppe, så jeg gentager at man skal ALDRIG undervurdere sit barn. Nogle gange går det selvfølgelig lidt galt og de får skåret noget af der gerne skulle være der, eller får skåret noget der ikke skulle skæres. Det vigtigste at huske er at det ikke betyder så meget. Nogle gange skal de have en del hjælp, men der er jo en familie aktivitet, så din lille trold har det sjovt og man får et græskar man stolt kan sige at de selv har skåret selv. Hvis du gerne vil se billeder af hvad børn kan selv, så skal du bare kigge i vores Galleri.

Farvelæg og mal: En af de mest almindelige ting man kan lave sammen med de små trolde er at farvelægge eller male på små græskar.  Dem kan man nemt finde i sit lokale havecenter omkring Halloween tid. På billedet til højre kan man se min yngste niece Beth der er ved at skære græskar med hjælp fra ”The Pumpkin Nanny” (min mor), men hvis man kigger bag hende så kan man se tuscher til at male med på de små græskar. Husk at hvis du farver med tuscher der kan vaskes af, så forsvinder det I regn og sne vejr. Hvis man vælger at male dem så kan man bruge mange forskellige typer maling. Man kan også skære skabelonen ud, tape den på græskaret og male det pågældende mønster på sit græskar. For at gøre det er det nemmest at tage en svamp og dyppe den let i lidt maling og derefter duppe det på græskaret. Pas på ikke at dreje svampen eller at trykke for hårdt, da det kan få malingen til at spredes til steder hvor det ikke skal være. 

Kostymer: En anden helt almindelig måde at dekorerer sit græskar på er at lave små kostymer til dem ud af filt. De sættes nemt på med knappenåle. Brug fantasien og husk at man kan også dekorerer dem med er kunstigt edderkoppespind, glitter eller andet man måske synes kunne været pænt. Kun fantasien sætter grænser.