4400, Kalundborg Mobile: 42 28 00 55 15:00-20:00
©2008 Patch Masters CVR-nr: 31641101 Best Viewed: 1280 x 1024
Halloween er en af verdens ældste helligdage, og den bliver stadigvæk fejret i adskillige lande verden rundt.
Denne højtid mindes i Storbritannien, dog med en meget overraskende britisk twist. I Mexico, Latin Amerika og Spanien, er Alle Sjæles Dag, den 3. Af Hallomas dagene, den mest vigtige del af højtiden for mange mennesker. I Irland og Canada hvor Halloween engang var en uhyggelig og overtroisk tid på året, bliver det nu fejret på stort set samme måde som man gør i U.S.A. med Trick-or-Treat, kostume fester og sjov for alle aldre.
El Dia De Los Muertos
I Mexico, Latin Amerika og Spanien, bliver Alle Sjæles Dag, der finder sted d. 2. november, fejret med en tre dage lang fest, der starter om aftenen d. 31. oktober. Festen bliver holdt for at ære de døde som man mener vender tilbage til deres gamle hjem på Halloween. Mange familier laver et alter derhjemme, for at ære de afdøde familiemedlemmer, og de bliver dekoreret med blomster, slik, billeder, små tallerkner og skåle med den afdødes livretter og drikkelse samt vand. Ofte sætter man også en lille balje med vand og et håndklæde frem så ånden kan vaske sig før den nyder måltidet.
Lys og røgelse bliver tændt for at hjælpe den afdøde med at finde vejen hjem. Traditionelt tager familien også ud og passer de afdødes grav, blandt andet ved at luge ukrudt, lave små-reparationer og male. Graven bliver derefter dekoreret med blomster og kranse og papirguirlander. Den 2. november mødes familien så til en lille picnic ved graven for at mindes den afdøde. Nogen sammenkomster foregår endda med tequila og et mariachi band! Festligheder for at ære de afdøde strækker så langt tilbage som til det gamle Ægypten.
Guy Fawkes Dag
Om aftenen d. 5. november, bliver der tændt bål rundt om i England. Symboler bliver brændt og fyrværkeri skudt af. Selvom det er på næsten samme tid og har nogen lignende traditioner, så har det intet med Halloween eller den gamle keltiske Samhain at gøre. Englænderne holdte for det meste op med at fejre Halloween da Martin Luthers protestantiske reformation for alvor begyndte at sprede sig. Da man i den nye religion ikke troede på helgener, havde man ingen grund til at fejre aftenen på Alle Helgens Dag. Et nyt efterårsritual erstattede det dog: Guy Fawkes Dag. Festen bliver holdt for at markere henrettelsen af en kendt engelsk forræder, Guy Fawkes.
D. 5. november 1606 blev Guy Fawkes dømt til døden for at prøve at springe Englands parlament bygning i luften. Fawkes var medlem af en katolsk gruppe, der ønskede at fjerne den protestantiske Kong James fra tronen. Den oprindelige Guy Fawkes Dag blev fejret lige efter hans henrettelse. De første bål blev kaldt for ”bone fires” (knogle bål), hvilket var beregnet til at brænde de symbolske knogler af den katolske pave. Det var ikke før ca. 200 år efter at pavens symbolske knogler blev erstattet med Guy Fawkes’. Ud over at lave symbolske knogler til at brænde på bålet, begyndte børn i nogle steder af England også at gå rundt i byens gader med en hjemmelavet mand og bedte om en ”penny til fyren”, som de selvfølgelig beholdte selv. Det er nok det tætteste at man finder på den amerikanske ”trick-or-treat” tradition man finder i England. Guy Fawkes Dag blev endda fejret af pilgrimmene da de først kom til Plymouth, men som det nye lands historie langsomt begyndte at udvikle sig, blev denne tradition fejret mindre og mindre indtil den til sidst uddøde.
Rødderne
I Irland, hvor Halloween har sin oprindelse, fejres der stadigvæk som i U.S.A. Ude på landet tænder man bål som de gamle keltere gjorde, og i byerne klæder børnene sig ud og bruger hele aftenen på at ”trick-or-treate” i hele området. Efter man har været ude for at ”trick-or-treate”, tager mange mennesker til Halloween-fest hos deres naboer og venner. Til festerne leger man mange lege, blandt andet dykker man efter æbler og prøver at spise et æble der hænger fra en snor i dørkarmen eller fra et træ. Ud over dette arrangerer forældre også skattejagter for børnene, hvor skatten ofte består af kager eller slik. Irerne spiller også et slags kortspil hvor man ligger kortene med billedsiden nedad på et bord og gemmer mønter og slik under dem. Når et barn så vælger et kort, får han eller hun så hvad der gemmer sig under det.
Halloween Verden Rundt